Mange investorer går ofte og overvejer hvad den næste store investering skal være og hvordan man løbende bedst balancerer sin portefølje. Derfor viser jeg i denne video 3 aktier jeg ikke ville være bange for at købe og holde som det eneste i min portefølje de næste mange år. Med hvilken som helst af disse vil jeg kunne sove trygt og ved løbende at købe op i dem, vil jeg med stadig kunne nå mine økonomiske mål for økonomisk frihed lang tid før normale pensionsalder. Nogle af de ting jeg blandt andet kigger på i mine vurderinger af disse 3 investeringer er blandt andet
De 3 kandidater har fokus på meget forskellige områder, men vil alle sammen gøre sig godt i min personlige portefølje. Det er dog vigtigt at pointere at dette ikke er ment som investeringsvejledning eller købsanbefalinger, men tænkt som inspiration og underholdning og udtryk for mine egne tanker. Bæredygtighed: Sydinvest Morningstar Bæredygtig Bæredygtighed: Sydinvest Morningstar BæredygtigDen første kandidat jeg har fandt har fokus på bæredygtighed i et globalt marked. Det er en dansk investeringsforening der udbetaler udbytte og bliver derfor beskattet som almindelige enkeltaktier med aktiebeskatning. Fonden har lave årlige omkostninger ift. mange andre investeringsforeninger og er passivt forvaltet. I fonden fokuseres der ikke kun på miljø, men også ting som god selskabsledelse og sociale forhold. Udbytter: Ishares - Euro Dividend UCITS ETFMin anden kandidat har fokus på store udbyttebetalende virksomheder i Europa. Den er valgt på baggrund af de ca. 4% den udbetaler i udbytte, hvilket stemmer perfekt overens med mine planer om at benytte mig af 4% reglen når jeg trækker mig tilbage. På den måde slipper jeg for løbende at sælge ud af mine beholdninger, men kan blot tage fra det udbytte der løbende bliver udbetalt. Da det er en ETF bliver den lagerbeskattet. Omkostninger er nede på 0,4% i ÅOP, hvilket klart er til den lave side ift. danske investeringsforeninger. Én anden fordel ved denne ETF er, at den er angivet i euro. Dette eliminerer størstedelen af den valutarisiko du ellers ville have haft hvis den var angivet i USD. Den danske krone er kædet tæt sammen med værdien af euroen og kan kun svinge med meget få procent. Value investing – Berkshire Hathaway Inc.Den sidste kandidat er faktisk den eneste enkeltaktie på denne liste. Kandidaten er steget med ca. 20% om året siden 1965. Du ville med andre ord kunne have haft over 15.000.000 stående på din konto hvis du blot havde investeret 1.000 tilbage i 1965 og aldrig rørt investeringen efterfølgende. Investeringer i Berkshire foretages af én af tidens bedste investorer, Warren Buffet. Han går også under øgenavnet Oraklet fra Omaha. Han deler gerne ud af sin viden og du kan finde mange kendte citater fra ham på nettet. Han er nok én af de bedste value investorer der nogensinde har levet. Bill Gates stadig en af verdens rigeste mennesker, og denne aktie fylder over 50% af hans portefølje. Bill Gates aktier i Microsoft, som han selv var med til at grundlægge, fylder kun omkring 7,5% ved udgangen af 2018. Da det er en enkelt aktie har du heller ikke nogen løbende omkostninger overhovedet bortset fra måske lidt depotgebyrer. Det er en aktie jeg forventer jeg altid vil have i min portefølje, men som måske kommer til at fylde mindre når jeg trækker mig tilbage da den ikke udbetaler udbytte. * Affiliate links
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
ForfatterSkriv noget om dig selv. Det behøver ikke være noget vildt eller stort, bare giv et overblik. ArkiverKategorier |