April måned har ligesom resten af starten på 2019 virkelig vist sig fra sin bedste side. I forhold til min porteføljes størrelse, har der igen været enorme afkast. Et firma der hedder Qudian er steget med over 60% i den seneste måned, og derved vokset til sin min største aktieposition. Jeg går og overvejer om jeg skal tage lidt profit hjem på denne, men hælder egentlig mest til at beholde den som den er. Selvom det er min største position er den ikke voldsomt større end Lundin Mining og Berkshire Hathaway som er hhv. 2. og 3. største positioner. Helt overordnet er mine aktier på Nordnet oppe med ca. 26% blot i år og hvis det ikke er imponerende nok, så er min ene konto på Saxo oppe med over 38%. Kontoen hos Saxo inkluderer desværre også de henvendelsesbonuser jeg har modtaget, hvilket giver et lidt forkert billede af afkastet. Hvis dette trækkes fra nærmer jeg mig nok noget der ligner 30% give or take. Ift. Jeg normalt laver beregninger med 7% afkast pr. år kan man nok se hvorfor jeg har været godt tilfreds med årets start. Selvom jeg ikke nævner det i videoen, så er den IPO’en Stenocare godt nok også fået vind i sejlende den sidste uges tid. Jeg kom desværre ikke med i IPO’en, men købte mig ind i aktien da den blev frit tilgængeligt på børsen. Stenocare tabte dog hurtigt lidt af pusten og også mere end jeg havde forventet. Der var derfor en længere periode hvor jeg var nede med ca. 30-40% på den, men tålmodighed betaler sig åbenbart i dette tilfælde. Her den 2. maj er den steget med 42,5% i løbet af blot en uge og sammenlagt er jeg nu i et plus på ca. 28%. Regnskaberne fra Facebook og Apple var fantastisk gode, og gav gode stigninger i aktierne på ca. 6%. Amazon og AMD havde også anstændige regnskaber, men steg derfor også kun mindre efter offentliggørelsen af disse. Mit afkast på crowdlending er forventeligt faldet efter jeg trak mig fra Twino og derved også min andel af porteføljen der er investeret i crowdlending. Valget om at trække mig fra Twino og flytte pengene i aktier har vist sig at være en god beslutning, i hvert fald baseret på denne måned. Den oprindelige plan var ellers at geninvestere i crowdlending, men aktierne så for stærke ud på daværende tidspunkt. Crypto har også lavet store ryk i denne måned og samlet set steget med ca. 7-8000 i værdi, svarende til ca. 25% med lidt hurtig hovedregning. Når jeg ser på tidshorisonten har måneden været så god, at den blev rykket hele 4 måneder tættere på, hvilket samlet set sætter os 11 måneder tættere på målet efter årets første opgørelse. Hele månedens samlede afkast har været på omkring 23.000 hvilket er helt overvældende og er tilsvarende hvad jeg måske havde regnet med hvad hele året skulle indbringe. Siden starten af året har jeg opnået lidt over 50.000 i rent afkast. Porteføljen er steget med lidt over 100.000 sammenlagt, hvilket altså er fordelt ca. 50/50 mellem afkast og mine månedlige indskud. Mine kontanter bliver fortsat fuldt investeret i aktier da disse har størst medvind for tiden. Jeg er dog realistisk nok til, at kunne se det ikke kan fortsætte med denne hastighed. En stor del af fremgangen kommer på baggrund af den tilbagegang vi havde i slutningen af 2018. Markederne er først nu begyndt at krydse nye højder.
0 Kommentarer
|