Aktie investering Som mange andre faldt min første tanke på aktier da jeg begyndte at undersøge mulighederne for at investere min opsparing. Jeg var dog på bar bund med hvordan man vælger de bedste aktier, hvor man køber dem henne, hvor stort afkast man kan forvente og hvilke omkostninger er der forbundet med aktiehandel. Alle disse spørgsmål vil jeg besvare herunder. De ”usynlige” omkostninger ved aktiehandel. Den første indskydelse for langt de fleste ville være, at kontakte banken og få en snak med en rådgiver. Denne fejl har jeg også selv begået indirekte begået tidligere i livet. Jeg fik engang et opkald fra banken hvor de anbefalede mig at investere en del af de penge de kunne se stå og samle støv på min konto. Bevares, det gav da lidt afkast men nok også nogle unødvendige gebyrer til banken. Banken vil oftest anbefale investeringer i foreninger hvor banken modtager provision for, at have henvist til lige en intern eller ekstern investeringsforening. Disse omkostninger har tidligere været godt skjult for investorer, men for nyligt blevet mere synlige ved lov pr. 1. Juli 2017. Regelsættet hedder ”MiFID II” og gør det lovpligtigt overfor bankerne, at synligegøre deres provision. Dette kan i værste fald gøre, at bankerne ikke længere vil sætte ressourcer af til investeringsrådgivning, hvilket jeg heller ikke mener man nødvendigvis har brug for i disse tider. Du vil også ofte blive anbefalet aktive investeringsforening, som de sælger med den idé at du kan opnå et højere afkast. Bankerne og analytikerne udelader dog ofte at fortælle dig, at det også er her de tjener penge på at forvalte dine penge aktivt. Sponsorlink - Tjener penge på at forvalte dine penge Men hvordan skal jeg så finde ud af hvilke aktier jeg skal investere i? Da jeg ikke selv besidder viden om teknisk analyse mht. Aktier, måtte jeg finde en anden strategi. I min research faldt jeg flere gange over betegnelserne investeringsforening, indexfonde og ETF’er. Disse 3 betegnelser har både ligheder mellem sig, men også store forskelle. Mit endelige valg faldt på, at fokusere på aktieinvestering i indexfonde. Først vil jeg dog forklare hvorfor jeg fravalgte aktive investeringsforeninger og ETF’er. En investeringsforening, er en samling af aktiespekulanter der forvalter en større mængde penge der kommer fra investorer som du og jeg. Hver investeringsforening har som regel et kodeks de handler efter, så man kan vælge at hvilke markeder eller sektorer man har størst tiltro til. Det kan fx være landbrug, grøn energi eller noget helt 3. I aktivte investeringsforeninger er målet, at slå det generelle markedsafkast ved hele tiden at søge de gode handler og hurtige penge. Det er dog meget ressourcekrævende at analysere og finde vinderaktier, og er derfor med til at hæve omkostningerne for investorer. Hvor meget de større omkostninger har af betydning kommer jeg senere ind på i denne video. - Passiv indkomst - Investeringsforeninger og indeksfonde ETF’er passivt forvaltede investeringsforeninger der simpelthen ejer en kæmpe bunke aktier i en branche eller forsøger at følge et index. ETF’er dog uhensigtsmæssigt beskattet end fx indexfonde, hvilket ikke gør dem fordelagtige før skattereglerne bliver lavet om. Jeg har planer om at skrive en artikkel på et senere tidspunkt der beskriver fordele og ulemper ved ETF’er i danmark. Hvorfor indexfonde. Indexfonde er en passivt forvaltet investeringsforening, der forsøger at følge et index. Passivt forvaltet betyder at omkostningerne for investorer er meget lavere, da der ikke aktivt konstant bruges ressourcer på at slå markedsafkastet. Indexfonde forsøger derimod blot at følge et marked efter bedste evne. Det er sjældent aktier bliver skiftet ind og ud af et index, og indexfondene skal derfor blot købe aktierne en gang og derefter holde dem. I det danske C25 index skal de derfor kun holde aktier fra 25 forskellige virksomheder for at kunne følge indexet, hvilket endda kan gøres for den almene investor. I det amerikanske S&P 500 er der derimod 500 virksomheder, hvilket vil være helt uoverskueligt for de fleste individer at manuere i. Du vil derfor altid få et afkast der er gennemsnitlig ift. Markedet. Det kan måske lyde lidt kedeligt, men der er netop målet og ift. Alternativerne er det slet ikke så ringe. Jeg vil i et kommende indlæg belyse mere præcist hvordan den aktive vs. Passive strategi påvirker din investering over en årrække. Jeg kan oplyse at det er tal der altid overrasker mig, hver gang jeg laver udregningerne. Ved at investere i indexfonde satser du i bund og grund i innovation for markedet, fordi når der sker innovation skabes der merværdi. Hvor og hvordan køber jeg så aktier? Hvis du vælger at kontakte din bank til køb og opbevare din aktie, kan du også forvente et tilhørende gebyr. Nu til dags findes der utallige online sites der har specialiseret sig i, at gøre det nemt og enkelt for private at investere. Jeg bruger selv Nordnet som min primære handelsplatform med aktier jeg selv administrerer. Du kommer ikke udenom handelsomkostninger, men der er ingen depotomkostninger. Jeg vil i senere komme dybere ind på Nordnet som handelsplatform og en nyere form for aktiehandel der bliver kaldt socialtrading eller copytrading. Sidstnævnte er interessant fordi du selv kan vælge de tradere du vil kopiere på baggrund af deres historisk, afkast og risiko.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
ArkiverKategorier |